Bygningshistorie:
Klokketårnet blev opført for indsamlede midler i 1857 på foranledning af provst Frants V. S.
Jacobsen, der også tegnede tårnet. Klokketårnet afløste en klokkestabel, der havde ligget på en
forte på stedet siden 1600-tallet. Gadeklokken er en erstatning for kirkeklokken i Nordby kirke,
der dårligt høres i byen, da kirken ligger 2 km uden for Nordby. Klokken ringede solen op og
ned, til gudstjeneste og øvrige kirkelige handlinger eller i tilfælde af brand. Tidligere kunne
indbyggerne betale sig til ringning i særlige tilfælde, f.eks. ved slagtning af dyr og efterfølgende
salg af kød. Vedligehold og klokkeringning lå under graveren ved Nordby Kirkes arbejdsområde
indtil 2011. I dag foretages ringningen af det lokale ringerlaug bestående af frivillige.
kilder:
Historiske huse i Nordby på Samsø. Nationalmuseet. 1978.